søndag den 1. juni 2014

Spinat/hytteost tærte

Min tidligere sambo og jeg blev enige om, at der laves alt for lidt tærte herhjemme - så det måtte der laves om på! Det skete en torsdag aften, i form af denne lækre spinat/hytteost tærte, som faldt i virkelig god smag ved middagsbordet.

Ingredienserne til en tærtedej er meget simple. Til denne opskrift er der brugt almindeligt hvedemel, men dette kan dog erstattes/suppleres med en grovere meltype (maks hvad der svarer til 1/3), hvis man ønsker en mere mættende/sundere udgave.

Et par nyttige grundregler:
  • Arbejd hurtigt (dejen må ikke blive varm eller æltes for længe)
  • Køl dejen af (så er den nemmere at rulle ud)
  • Prik bunden med en gaffel (så eventuelle lugtbobler undgås)
  • Forbag tærtebunden (så den holdes sprød, selvom fyldet er fugtigt)


Tærtebunden
    
     200 g mel
     75 g smør eller magerine
     1 æg
     1 spsk koldt vand

Ovnen forvarmes til 200 grader, hvorefter smørret (jeg er ikke fan af margarine, men det er dog ofte lidt nemmere at arbejde med) skæres i mindre stykker og smuldres i melet, til blandingen ligner brødkrummer. Dejen æltes sammen med vand og æg, hvorefter den stilles på køl en times tid.
Rul dejen ud til en cirkel (så den passer til din form). Kom dejen i en tærteform, prik den med en gaffel og forbag i 10 minutter.

Fyld til tærten

    4 spsk syrnet naturel, fx A38 3,5% (cream fraise kan også bruges)
    200 g hytteost, gerne 4%
    3 æg
    500 g frossen, optøet (hel) spinat
    3 spsk citronsaft
    ¾ tsk groft salt
    friskkværnet peber
    revet mozzarella ost

Rør syrnet naturel, æg og hytteost sammen. Dræn væden fra spinaten og bland spinat, citron, salt og peber i. Fordel fyldet på bunden, drys ost over og bag den midt i ovnen ved 175 grader, ca. 25 min (til den er blevet gylden og 'fast' i midten)

Suppler gerne tærten med råkost og et par pikante kyllingebryster (hvis den bruges til aften). Her skæres forsigtigt en lomme i siden på kyllingsbrysterne, som derefter fyldes med pikant flødeost. 
Drys friskkværnet peber & salt over kødet og vikl evt. bacon rundt om (holder bedre på osten). Steg derefter kyllingebrysterne og server til tærten.

..Og så er der serveretBon appétit


7 kommentarer:

  1. Har netop lavet to sek af denne dejlige og meget sunde tærte med grahamsmel, fuldkornsmel og lidt hvedemel - smagte himmelsk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt :)
      Hvis en del af hvedemelet skiftes ud med grovere korntyper, kan denne tærte også sagtens spises med rigtig god samvittighed!

      Slet
  2. Det ser ud til at være en dejlig tærte! Det er altid skønt at få lidt vegetarisk inspiration :)

    SvarSlet
  3. Det er virkelig en super lækker opskrift. Jeg har lige prøvet den af, og resultatet blev rigtig godt. Jeg puttede dog også små skinkestrimler i fyldet, hvilket ifølge min smag passede rigtig godt med det andet fyldtilbehør. Derudover serverede jeg en lækker salat ved siden af - og det var et skønt måltid.
    Mvh. Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malane. Tak. Det lyder som et rigtig dejligt måltid. Som du selv skriver, er det oplagt at tilføje kød til tærten (det kunne fx også være laks). Grunden til at jeg har undladt det er, at jeg foretrækker at servere den som tilbehør til kød ved siden af.
      Men på den anden måde slår man to fluer med et smæk på den anden måde ;)

      Slet
  4. Vi vil lave den nu. Håber den smager godt :=)

    SvarSlet

Kommentarer, spørgsmål, samt ris/ros er meget velkomment :)